Familie- og parsamtaler
Parsamtaler | Familiesamtaler | Forældresamtaler
Parsamtaler | Familiesamtaler | Forældresamtaler
Jeg har samtaler med mange forskellige par. Både par, der “bare” gerne vil have et bedre parforhold og en større forståelse af sig selv og hinanden. Men det kan også være par i krise, måske pga. utroskab, og hvor de kan være i tvivl om hvorvidt de skal blive sammen. Eller par, der har oplevet noget svært – fx par, der har mistet et barn. Uanset årsag, vil samtalerne handle om at komme til at forstå sig selv og hinanden bedre – og få en forståelse for hvad der er hjælpsomt her og nu.
Jeg har samtaler med familier, hvor der fx er et barn i mistrivsel, og hvor det kan være hjælpsomt at inddrage forældre og evt søskende. Jeg har også familiesamtaler med voksne børn og deres forældre. Det kan også handle om familier ramt af sygdom og sorg. I familiesamtalerne handler det om at få en øget forståelse for sig selv, men også for de andre familiemedlemmer. For de fleste familier er det enormt hjælpsomt at få en øget forståelse og et sprog for at kunne tale om det, der fylder i familien.
Jeg har samtaler med forældre, både som en del af et forløb med et barn, men også nogle gange som den primære indsats. Min erfaring er når forældrene får en større forståelse og får ro på deres eget nervesystem, er de i meget bedre stand til at hjælpe deres børn.